Boligjagt og kulturchok

Så ringer det snart ind til første skoledag, og det er vist ved at være tid til at gøre status over de første par uger i kænguruens land. Det har været tætpakkede med nye indtryk og mennesker, så jeg vil prøve at læsse oplevelserne af i små portioner i løbet af de næste par dage.

Jeg tog herned et par uger før studiestart for at finde en bolig, før kalenderen blev alt for fyldt med alt mulig andet. Det skulle vise sig at være en god idé med en lille buffer, for den første uges tid blev brugt på at være et pænt stykke ved siden af mig selv på grund af et solidt jetlag og et endnu større kulturchok. Melbourne smager uden tvivl mere af København end et slumkvarter i Rio de Janeiro eller en lerhytte på den afrikanske savanne. Ikke desto mindre tog det lidt hårdt på det bette hoved at skifte alle de vante omgivelser og de kendte ansigter ud med hostel, backpackere og en meget stor storby.

En storsmadret mig på sightseeing efter et par nætter uden alt for meget søvn - bemærk de flotte poser under øjnene. Tak for skrald, meget forskellige tidszoner.  

Efter et par dage med mere sightseeing end boligsøgning var det tid til at finde en mere permanent adresse. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke var den eneste boligjæger i byen. Melbourne har flere universiteter, end et menneske med normalt udstyr kan tælle på to hænder, og de er ekstremt populære blandt internationale studerende. Oven i hatten har de omfattende oversvømmelser sendt en hel del backpackere til Melbourne, hvor mange vælger at slå sig ned et par måneder, før de rejser videre.

Home @ The Mansion lige i udkanten af CBD, hvor jeg tilbragte den første uges tid.

Space Hotel nogle hundrede meter længere nede af vejen, hvor jeg flyttede ind, da jeg blev sparket ud af det første hostel.

Efter et par dages intens boligportaljagt på State Library of Victoria gratis wifi lykkedes det at sætte et par aftaler op. Det første værelse lå i Kensington, der er en lille forstad vest for CBD. Ikke den mest optimale beliggenhed, da universitetet ligger et par km øst for centrum, og da jeg gerne vil holde mig i nærheden af de nordøstlige forstæder, som jeg efterhånden havde fået anbefalet mange forskellige steder.

State Library of Victoria

Jeg havde ikke bevæget mig så meget uden for CBD, og kontrasten var til at tage at føle på, da jeg landede i Kensington, der virkede som et meget tilforladeligt og fantastisk kedeligt sted. Jeg nåede frem til adressen, hvor jeg blev mødt af tre meget unge piger, der så ud til at være voldsomt trætte af at vise huset frem. Rundvisningen bestod af en spurt ned ad gangen, hvor der blev peget og mumlet et eller andet uforståeligt. Kemi var der ikke meget af, og efter 10 minutters uengageret smalltalk ringede den næste kandidat på døren. Jeg blev kostet ud med en bemærkning om, at de ville ringe tilbage, hvis de lige huskede det. Møgunger.

Kensington - se eventuelt skilt.

En halv time senere stod jeg i Richmond et par kilometer øst for centrum. Den effektive ekspedition i Kensington betød, at jeg havde masser af tid til at snuse lidt til området. Et spøjst kvarter med et mikrobryggeri i baghaven og en stor cykelbutik, hvor jeg også havde tid til en lang og nørdet grejsnak. Ikke helt dumt.

De to piger, der fremlejede værelset, virkede mere som min kop te, og efter 5 minutter sad vi og reciterede Tom Waits sange og grinede af de samme dårlige jokes. Jeg blev inviteret til at flytte ind med det samme. Jeg svarede ja tak uden tøven og aflyste min tredje fremvisning senere på dagen. En stor lettelse at få fast grund under fødderne så overraskende hurtigt. Jeg var efterhånden blevet lidt træt af at leve i en rygsæk og dele soveværelse med en bunke snorkende backpackere. 

Nu har jeg boet her en uge, der har budt på alt fra rodeo og footy* til mærkelige hippiehavefester og to storstive gutter i klodset slagsmål med et helt softballhold på den lokale pub. Mere om det plus en masse andet senere.

*Footy = australian rules football. Hvis man vil blende ind med de lokale melburnians, er det generelt en god tommelfingerregel at putte –y i enden af alt: Breakfast bliver til brekky, sunglasses bliver til sunnies etc. Australsk er piece of cake, selvom deres banjoaccent kan være lidt svær at lure.

Lidt stemningsbilleder fra Richmond:

Jeg bor i det misfarvede hus til højre.

Et kig ned ad vejen. Ret pudsigt kvarter.

Mit værelse, hvor der lige præcis kan være en seng og en god portion rod.

Udsigten fra stuen tidligere i dag: Min første bunke australske vasketøj, der hænger til tørre i regnvejr. Rutineret.

Polly, den ene af husets to katte. Døv og formentlig en lille smule retarderet... men flink.

Mountain Goat Brewery i #80. Overraskende hyggeligt på indersiden, hvor man blandt andet kan nyde deres svært lækre pale ale i baren.

Udsigten fra "mit" tram-stoppested på Bridge Road. Man kan ane skyskraberne i CBD i baggrunden.

En lækker grøn plet 2 minutters gågang fra hoveddøren.